Mande-myter: De 3 største myter om mænd og sex

Jeg undrer mig ofte over de mange myter, der florerer om mænds forhold til sex – og jeg har derfor sat mig for at skyde nogle af dem ned!

Jeg støder på disse myter, når jeg modtager klienter, taler med venner eller læser artikler om sex. 

Myterne er egentlig kun med til at gøre det sværere for os at navigere i verden. 

Jeg er træt af dem, og de skal derfor aflives. Nu.

De er med til at holde liv i nogle normer om sex, som får os til at føle os forkerte – hvis vi tænker eller agerer anderledes, end kulturen omkring sex tilsiger os.

Derfor:

Myte 1: Mænd er ligeglade med kærlighed 

– de vil bare have sex

Myten ses selvfølgelig ivrigt udfoldet på pornofilm – men disse film har altså et ret afgrænset formål. Og fred være med det. 

Iagttager man den måde, vi omtaler mænd og kvinder på, får man ofte det indtryk, at behovet for nærhed, ømhed og berøring er noget, kvinder har patent på.

Og hvis vi har den opfattelse af mænd – at det behov ikke er særlig udtalt hos dem – så er det altså også med til at forme den virkelighed, vi møder derude.

I min-praksis har jeg haft en stor tilstrømning af mænd, der åbenlyst havde en kæmpe længsel i sig efter ømhed, nærhed og berøring – uden nogen forventning om sex. 

En del af disse mænd var faktisk i forhold – men kæresten eller konen havde ikke lyst til at massere eller kærtegne dem – eller var slet ikke opmærksom på behovet i det omfang, det eksisterede.

Hjemme hos os er det min mand, der har det største kæle-nusse-kramme-behov – og mig, der kan være tilbøjelig til at “glemme” det i hverdagen.

Men fremfor at være fokuseret på forskellige, seksuelle behov i parforholdet – så prøv at øve jer i at anerkende og rumme den andens seksualitet – uden at tage ansvar for andet end dit eget behov. Noget af det mest ødelæggende for et parforhold er nemlig at føle sig devalueret på baggrund af sin lyst – eller mangel på samme.

Myte 2: Mænd har altid lyst til sex

En myte, alt for mange abonnerer på, uden overhovedet at stille spørgsmålstegn ved den. Men nej – det er faktisk ikke tilfældet. Mænds sexlyst går op og ned – ligesom kvinders. 

Og ligesom hos kvinder hænger mænds sexlyst nøje sammen med deres øvrige liv. 

Er hverdagen stresset, har lysten trange kår. 

Og når et højt sex-drive betragtes som udtryk for mandighed, bliver det faktisk svært for mænd at italesætte deres manglende sexlyst. For så er man jo ikke mand nok, vel. 

Myten om mænds evige, påtrængende sexlyst afføder også en anden misforståelse: 

Når bare han får sex, er han glad. Uanset hvem, han får sex med, eller hvordan. Det er selvfølgelig ikke tilfældet. 

Seksuallivet kan ikke adskilles fra vores øvrige liv – hverken for mænd eller kvinder.

Læs også: https://elskmere.dk/at-turde-sige-nej-som-mand/ 

Myte 3: Hvis han ikke kan få den op at stå, har han ikke lyst

Intet kunne være mere forkert. 

Stress og præstationsangst er den hyppigste årsag til rejsningsbesvær. Så ofte er det faktisk helt modsat: Han vil det så gerne, at han mindfucker helt vildt omkring det – med det resultat, at anakondaen bliver til en slap regnorm.

Det bedste for begge parter er, hvis man kan skabe en afslappet, uformel atmosfære omkring sex. 

Men fordi mandighed så ofte betragtes som nært beslægtet med et højt sex-drive, er rejsningsbesvær et tabu for mange mænd. Når det sker, kan manden derfor ofte finde på at forklare sin manglende erektion med manglende lyst – eller forsøge at undgå at have sex. Manden forsøger faktisk at omgås problemet ved at virke lidt distanceret.

Læs også: https://elskmere.dk/svigter-potensen/ 

One Response

  • Hold da op, du har en opgave, at lære dine medsøstre at forstå mænd *griner lidt* jeg er 65 år ung, og efter rygestop tog jeg 30 kg. på det gav diabetes, med deraf følgende erektil dysfunktion (læs: slap diller)
    Jeg har altid haft meget lyst til sex og er generelt hudtørstig, men kvinderne falder fra når de ser min størrelse SUK! og når jeg fortæller at hånd og mund kan meget som kan opveje de 4×4 minutters rejsning, (piller virker minimalt) men min hjerne fungerer på højtryk, bare man havde nogen at fungere med *smiler* så summen af alle de ord det er en super blog du har, vil følge tæt med
    Torben

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *